Forside » Tips » Annoncer » Du kører annoncer på udsolgte varer

Du kører annoncer på udsolgte varer

9. september 2020 | Annoncer, Budgivning

Annoncerer du på udsolgte varer i din webshop? Sandsynligvis, og det er en ret sikker opskrift på at brænde dit budget af!

Hvis du har et stort varekatalog, kan det naturligvis være svært at holde redde på udsolgte varer og pause de berørte annoncer. Heldigvis findes der en effektiv måde at håndtere udfordringen.

Russel Savage, fra freeadwordsscript.com har skrevet et script, der lader dig synkronisere annoncestatus med lagerstatus, selv hvis du har tusindvis af varer.

Sådan gør du.

1. Hent scriptet: Free Adwords Scripts

2. Gå til din Google Ads konto og vælg Scripts

3. Kopier scriptet ind

4. Du skal tilpasse scriptet

Find et produkt der ikke er på lager i din shop, og tjek sidens kildeode (højreklik musen og vælg ”Vis kildetekst”). I kildeteksten skal du lede efter ”lager,”, ”lagerstatus”, eller ”stock”.

Her skal du kigge efter noget der ligner value=”OutOfStock” – og notere det.

5. Find nu et produkt der er på lager. Led efter noget der ligner: value=”OnStock”

6. Gå til linje 23 i scriptet og udskift OutOfStock variablen med den måde det er skrevet i kildekoden i din shop. I dette tilfælde: value=”OutOfStock”.

Da denne tekst er forskellig for alle websider, så vil jeg anbefale at du tester Russell Savages script på ét produkt som en test, for at sikre at du har den korrekte variabel.