Hvis Danmark er dit geografiske marked, så målretter du naturligvis efter Danmark under ”Lokationer”. Men hvad med alle de andre lokationer i Danmark? Husker du også at tilføje de 5 regioner og alle større danske byer?
Hvis du ikke allerede gør det så er det en rigtig god idé, fordi det giver dig mulighed for en detaljeret indsigt i hvordan du performer lokalt. Hvis du f.eks. sælger godt i Lyngby, så har du, med dette greb, nu mulighed for at justerer dine bud op for brugere, der befinder sig i Lyngby. Dine annoncer vil herefter typisk få en højere position på søgninger i Lyngby og dermed skaffe dig mere trafik fra et område hvor du sælger godt.